Et sted er ikke bare et sted. Et sted er noget, der finder sted. Et som først bliver til i mødet med det sansende mennesket, der har erfaringer og kan skabe erindringer om det. Nogenlunde sådan beskrev de første fænomenologer stedet. Deres pointe var, at stedet først blev til et sted, når der skete en udveksling imellem mennesker og stedet. 

 

 Huset i landskabet eller broen over floden er menneskelig indgriben, der skaber et sted. Stedet stiftes og forankres i et nyt rum. At bygge og bo, er lig med det at være. Et frirum i en ny forbindelse. I de huse, vi bebor, aflejrer vi tusindvis af erindringer og følelser, nærmest som om de bliver en del af vores egne kroppe, en del af vores forestillingsverden.

 

 Arkitekturen optager ikke alene rum og sted, men henleder vores tanker og skaber rammer for vores vores relation til den omkringliggende verden. Selv når vi bevæger os indenfor, skærmet fra naturen og verden udenfor, lukker vi den ind gennem vores vinduer og lyset. Tanken, at bygningsværker både peger fremad og bagud, svarer til fænomenologernes beskrivelse af samtiden eller den nærværende nutid.

 

 Derfor finder jeg blandt andet arkitekturfotografi så fascinerende - for arkitektur vedrører og berører os alle!

​